Hej og velkommen
Jeg hedder Kaia og er tilknytnings- og relationsorienteret forældre- og familievejleder i Aabenraa og omegn.
Jeg tilbyder rådgivning, kurser og foredrag på både dansk og tysk.
Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på, om jeg kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.

Dét at blive forælder, er én af de mest udfordrende opgaver vi bliver stillet i vores liv. Hvad der føles så romantisk og forbindende i starten, kan hurtigt blive til en følelsesmæssig rutsjebanetur, hvor vi forældre ikke kun skal kunne takle vores børns udvikling og følelsesliv, men også vores egen.

1:1 sessioner

Kurser

Foredrag

Føler du dig nogle gange magtesløs, i tvivl eller helt forkert som forælder?

Måske forstår du ikke dit barns adfærd – og har prøvet "alt", uden at det rigtig hjælper.

Jeg hjælper dig med at få et nyt og mere nuanceret blik på dit barn og på jeres relation. Hos mig møder du et trygt og fortroligt rum, hvor der er plads til det, der er svært – uden skam, skyld eller fordomme.

For at forstå dit barn bedre, bliver du også nødt til at forstå dig selv bedre. Derfor ser vi sammen på, hvad dit barns adfærd vækker i dig, og hvordan du kan håndtere det med større ro, klarhed og omsorg – også når det er svært.

Med solid viden og konkrete redskaber får du støtte til at skabe forandring i hverdagen og opbygge en stærkere relation til dit barn – en relation præget af tryghed, kærlighed og gensidig forståelse.

I mine individuelle sessioner tager vi altid udgangspunkt i dine behov og udfordringer – uanset dit barns alder.

INGEN KAN TAGE DET FØRSTE SKRIDT FOR DIG. TAG DET. DET ER DET VÆRD.

Kender du til det?

Her er nogle udfordringer og følelser du måske kender til

Familiekonflikter

Ønsker du færre konflikter i din familie? 

Drømmer du om mere lethed i jeres hverdag? 

Sætninger som "Nu tæller jeg til 3!" eller "Hvis du ikke..., så..." er en del af jeres dagligdag?

Følelsen af afmagt

Føler du dig ofte rådvild og usikker på, hvad du skal gøre? 

Ønsker du ikke at føle dig handlingslammet mere? 

Uanset hvad du siger eller gør, føles det, som om intet ændrer sig?   

Usikkerhed

Føler du dig ofte usikker?

"Udvikler mit barn sig, som det skal?"
"Er det virkeligt normalt?"
"Må jeg have det sådan?"
"Er det nu den rigtige beslutning?"     

Stærke følelser

Har du til tider svært ved at håndtere dit barns nedsmeltninger?

Du spekulerer på, hvor din egen vrede kommer fra, og bebrejder dig selv for den?

Udmattelse

Har du slet ingen tid til dig selv mere og føler du har mistet forbindelsen til dig selv?

Vil du føle styrke og glæde igen?

Føler du, at du mere og mere mister din selvbestemmelse?

Pres

Føler du konstant pres fra dine omgivelser?

Er du selv presset?

Presset skaber stress og du kan bare ikke falde til ro?

Hjertet i mit arbejde • kort fortalt

Fra opdragelse til relation

Mit arbejde adskiller sig fra en traditionel opdragelsesrådgivning i at have en tilknytnings- og relationsorienteret tilgang og holdning til børn.

Jeg tager altid udgangspunkt i de tre niveauer i isbjerget du ser her.

  • Adfærdsniveauet, det vi kan se
  • Enhver opførsel fra et barn giver mening
  • Følelsesniveauet, det der ligger under overfladen og påvirker adfærden
  • Al adfærd fra både børn og voksne altid er motiveret af følelser
  • De grundlæggende behov
  • Følelserne er tegn på umættede følelsesrelaterede grundbehov

De 3 grundbehov, der danner grundlag for alle menneskers følelser, er følelsesmæssig forbundenhedselvbestemmelse og tryghed. Forskellen mellem voksne og børn er, at børn, i modsætning til voksne, ikke kan opfylde disse grundbehov selv, men er afhængige af en voksen.

Netop derfor er det så vigtigt at forstå vores børn og deres adfærd, så vi kan sørge for at deres følelsesmæssige grundbehov bliver opfyldt på en måde, der giver dem mulighed for at trives og vokse op til fysisk og psykisk sunde mennesker med både rødder og vinger.

"Der er to ting, som børn bør få fra deres forældre: Rødder og vinger."

Johann Wolfgang von Goethe

I dag vil jeg skrive om skyld – og særligt om skyldplacering, altså at skubbe skylden på andre.
Kender du følelsen af skyld? Det gør jeg. De fleste forældre kender den.
Vi føler os ofte skyldige over for vores børn – fordi vi blev for irriterede og råbte, sagde noget, vi ikke ville sige, eller fordi vi (igen)...

Når vi taler om børns søvn og hvor de sover, så mødes mange meninger, følelser og tydelige behov. I dette blogindlæg vil jeg fokusere på stedet, hvor børn sover – for netop dét skaber ofte stor usikkerhed hos forældre.

Tilbagemeldinger fra forældre

"Jeg har indtil videre været hos Kaia to gange og har følt mig virkelig godt tilpas. Jeg er gået derfra med en følelse af styrke og ro, men også med mange nye idéer og refleksioner. Kaia er utrolig empatisk og autentisk og tager sig altid tid til at gå i dybden med de emner, man bringer op. Tusind tak!"

Sandra, 2 børn

I would book more sessions in the future when my daughter is older and new difficulties may come

Mariia, 1 barn

Kontakt mig

kaiaolesen.dk

Aabenraa, Danmark

info@kaiaolesen.dk