Fejlfri?? Det kan man ikke!
Føler du dig nogle gange som en dårlig mor eller far – måske endda som verdens dårligste?
Ligger du om aftenen med skyldfølelse, fordi det igen ikke gik, som du håbede? Er presset for at gøre alting "rigtigt" kæmpestort og næsten umuligt at leve op til?
Jeg kender det så godt.
Også som forældrevejleder sker det, at jeg begår fejl – selvom jeg ved en masse.
Der findes et hav af bøger, Instagramkonti og Facebookgrupper, der (bevidst eller ubevidst) minder os om alt det, vi gør "forkert" – og prikker til vores dårlige samvittighed.
"3 fejl, mødre begår!", "5 fejl i opdragelsen!", "10 fejl i samspillet med dit barn!"
Det skaber enorm usikkerhed – og får ønsket om aldrig at lave fejl til at vokse.
Mange af os har lært, at fejl er noget skidt. Måske blev vi mødt med skældud, dårlige karakterer eller andre former for straf, når vi begik fejl.
Men hvad nu hvis fejl faktisk er... okay?
Virkeligheden accepteret
Vi mennesker er fejlbare. Det er helt normalt – og det er faktisk sundt!
Ingen er perfekte. Heller ikke dem, der ser sådan ud på billeder, i film eller på sociale medier.
Idealet om "de perfekte forældre" er en illusion. Og heldigvis for det! Perfekte forældre ville nemlig ikke være godt for børn.
Perfektion er alligevel subjektiv: Hvem bestemmer, hvad "perfekt" er?
Fejl er en del af livet. Når vi lærer at acceptere dem, falder presset.
Det gør en forskel at møde sig selv med medfølelse – og huske på: Vi gør dumme ting indimellem, selvom vi egentlig ved bedre. Det gør alle.
At kunne sige: "Det gik ikke, jeg prøver igen" uden selvbebrejdelse, kan være enormt befriende.
Perfektionisme skaber stress
Jagten på at undgå fejl – især i forældrerollen – kan føre til skam og skyld.
De følelser kan gøre os trætte, stressede og følelsesmæssigt fastlåste.
Og her er den barske sandhed:
Perfekt forældreskab findes ikke.
Når vi tror, vi skal være perfekte, ender vi ofte med at føle os forkerte. Og den måde, vi har det med os selv på, smitter direkte af på vores relationer – ikke mindst på forholdet til vores børn.
Vi lærer vores børn allermest gennem det, vi gør – ikke det, vi siger.
Ingen er perfekte – og du er god nok!
Hvordan ville dit liv ændre sig, hvis du virkelig troede på, at du er god nok, som du er?
Hvordan ville du møde dine egne små fejl?
At slippe gamle overbevisninger som "jeg er ikke god nok" tager tid.
Skyld og skam er som blinkende skilte, der kalder på, at vi kigger bagom: Hvor kommer de følelser fra? Kan vi lære at møde dem med venlighed?
Havde vi fra barnsben lært, at vi er gode nok, kunne vi måske langt nemmere håndtere de fejl, vi naturligt begår. Vi kunne sige:
"Det var ærgerligt – jeg prøver igen."
Når vi accepterer os selv
Selvaccept gør, at vi kan udvikle os uden at miste os selv.
Det styrker vores robusthed (resiliens) – og det smitter direkte på vores børn.
Når vi som forældre viser, at fejl er en del af livet, lærer vores børn det samme.
Vi bryder cirklen og giver dem en anden arv med sig:
At de er elsket – også når de fejler.
Fejl er hjælpere
Når vi begår en fejl som forældre, så gør vi det bedste for både os selv og vores børn ved:
- ikke at dømme os selv hårdt
- reflektere over, hvad der skete
- møde os selv med medfølelse
- tage ansvar for det, vi gjorde
- sige undskyld på en ægte måde og genoprette forbindelsen
På den måde bliver fejl ikke noget farligt, men en mulighed for udvikling.
Og selv hvis vi falder i igen:
Det er okay. Der findes ingen fejlfrie forældre.
Vælg dit input med omhu
Der findes mange bøger, sociale konti og råd derude, der (ubevidst) skaber skyldfølelse.
Hvis du mærker, at noget får dig til at føle dig forkert – så læg bogen væk. Unfollow den konto. Gå uden om det, som dræner dig.
Se det som et buffetbord: Du tager kun det, der nærer dig.
Også her gælder: Du behøver ikke være fejlfri.
Og hvis du har brug for mere støtte – så tøv ikke med at række ud.
Nogle få gode samtaler kan lette en stor byrde.
Bliv i forbindelse – det betaler sig.
Din Kaia 💛