Skyld og skyldplacering i forældre-barn relationen
Når vi føler skyld
I dag vil jeg skrive om skyld – og særligt om skyldplacering, altså at skubbe skylden på andre.
Kender du følelsen af skyld? Det gør jeg. De fleste forældre kender den.
Vi føler os ofte skyldige over for vores børn – fordi vi blev for irriterede og råbte, sagde noget, vi ikke ville sige, eller fordi vi (igen) ikke havde tid eller ro til at lege, bage eller bare være nærværende.
Der er mange grunde til, at vi får dårlig samvittighed. Skyldfølelsen er menneskelig og berettiget – og den kan samtidig føles rigtig tung at bære.
Men i dag vil jeg tale om skyld i en lidt anden sammenhæng. For ud over vores egen skyldfølelse sker det også tit at skylden bliver placeret hos andre. Og det er noget helt andet.
Før i tiden lå skylden altid hos barnet
Mange voksne har lært – bevidst eller ubevidst – at "fejlen" findes hos barnet. Det skyldes især den gammeldags, adfærdsorienterede opdragelse, hvor børns adfærd enten passede ind – eller den gjorde ikke. Og hvis den ikke gjorde, måtte barnet ændres. Det skete med belønning, straf og tydelige forventninger.
Altså: Når noget var svært – lå skylden hos barnet.
Den tankegang sidder stadig dybt i mange i dag – også blandt forældre, pædagoger og lærere. Og hvis vi er helt ærlige: Vi mennesker har en tendens til at skubbe skyld væk fra os selv. Og børn kan ikke forsvare sig.

Tid til et skifte
Mit ønske er, at vi helt grundlæggende stopper med at placere skyld – især på børn.
Når børn får at vide, at de er for larmende, for stille, for dovne, for vilde – så begynder de at føle sig forkerte. De udvikler strategier for at klare sig – men det er ikke nødvendigvis sunde strategier.
Børn reagerer sundt på en usund omverden. Det vi ser – "dårlig opførsel" – er kun toppen af isbjerget. Der er altid en grund til adfærden. Den giver altid mening. Det er barnets løsning på noget svært.
Derfor er det så vigtigt, at vi som voksne ikke kalder børn for dumme, frække, egoistiske eller "små tyranner" – men i stedet spørger: Hvad ligger bag adfærden? Og tør kigge på os selv.
Det handler ikke om skyld eller fejl – men om forståelse. Alle gør deres bedste. Strategier, der engang skabte tryghed og relation, kan i dag skabe afstand.
Skyld kan også være en sund følelse
Skyld er et sundt og vigtigt signal – når det kommer indefra. Det hjælper os med at justere os selv, når vi har gjort noget, vi egentlig ikke ville – noget, der ikke stemmer med vores værdier.
Men skyld bør aldrig pålægges andre (og her taler vi ikke om bevidst vold eller overgreb). For vi kender ikke den andens historie eller behov. Og følelsesmæssig skyldplacering er grænseoverskridende og skaber afstand – især i nære relationer.

Børn har brug for vores hjælp
Børn kan ikke selv dække deres følelsesmæssige behov. De har brug for voksne, der møder dem med ægte relation, omsorg og mulighed for selvstændighed – i takt med deres udvikling. Når dét balanceres, føler barnet sig trygt.
Vi voksne burde kunne give os selv følelsesmæssig tryghed – men det er ikke altid let. Mange har ikke lært det.
Læs evt. også min blogtekst Fra opdragelse til relation.
Hvad har børnene brug for i stedet for skyldplacering?
De har brug for voksne, der:
har viden om børns udvikling
forsøger at se verden fra barnets perspektiv
er nysgerrige og i dialog – ikke i dom
tør tage ansvar og vise vejen, også når noget går galt
tør reflektere over egne reaktioner
søger løsninger sammen med barnet
Skyld skaber afstand. Og relationen er dét, der får børn til at vokse.
SKYLD ER EN FØLELSE, VI SELV KAN HAVE – MEN DEN BØR ALDRIG PÅLÆGGES VORES BØRN
Tag ansvar - for dit barn og for dig selv
Når vi som forældre tager ansvar for os selv og vores reaktioner, styrker vi vores egen følelse af handlekraft. Og det har vi brug for i forældreskabet.
Vi har muligheden for at træffe den beslutning. Det har vores børn ikke. De er afhængige af os.
Men ofte sker der noget fantastisk i relationen til vores børn, når vi tør se ærligt på os selv og handle ud fra det.
Hvis du har svært ved at slippe skyldplacering – eller gerne vil forstå mere om dit barns udvikling – så vil jeg med glæde støtte dig.
Din
Kaia 💛
