Selvstændighedfasen - Udviklingen af børnenes autonomi

Børns udvikling af selvstændighed er en vigtig fase, som spiller en central rolle for deres sunde, følelsesmæssige udvikling. Det er en periode præget af stærke følelser, nedsmeltninger og frustration, hvor børnene endnu ikke har lært at håndtere og regulere deres følelser. Tidligere blev den ofte kaldt trodsalderen, men denne betegnelse har ikke meget at gøre med barnets reelle behov og udvikling. I stedet handler det om følelsesregulering, selvstændighed og co-regulering, hvor forældrenes støtte spiller en afgørende rolle.

Barnets opdagelse af dets eget jeg

Når barnet begynder at gå oprejst, tager det også de første skridt ind i selvstændighedsfasen. Her opdager de deres eget jeg, dvs de opdager at de er sig selv. De får pludselig lyst til selv at prøve, selv bestemme, mærke sig selv og træffe egne valg. De vil opleve, at de kan handle og have indflydelse. Deres egen vilje udvikles, og det indebærer at bestemme over hvad, hvornår, hvordan og hvor! Undervejs støder de dog ofte på grænser, og så opstår der nye udfordringer – situationer, som forældre og andre omsorgspersoner kan finde krævende.

Hjernens udvikling – kort forklaret

Barnets hjerne gennemgår her en udvikling, der er både utrolig vigtig og samtidig udfordrende – både for barnet og de voksne omkring det.

Det følelsesmæssige center, det limbiske system (gult felt), udvikler sig nu meget hurtigt og overhaler det kognitive center. Evner som fornuft, forståelse og impulskontrol – der hører til det kognitive system (blå del) – er ganske vist til stede, men endnu langt fra færdigudviklede. Det tager mange år, før de neurale forbindelser gennem erfaringer og øvelse bliver så stærke og sammenhængende, at de kan bidrage til at regulere følelserne.

Det følelsesmæssige center er ansvarligt for de helt basale og overlevelsesrelaterede følelser som vrede, sorg, glæde, frygt og smerte. Og det er endda sådan, at det kognitive center slår fra, når følelserne bliver meget stærke. Derfor er barnets følelser i denne fase ekstremt intense, uregulerede og overvældende. Børnene har ingen kontrol over dem, de bliver overrumplede og kan ikke håndtere det på andre måder!

Konflikter, konflikter, konflikter...

Her kommer så de berømte nedsmeltninger på banen, som til tider synes at hobe sig betydeligt op. Børn oplever ofte stor frustration, da de endnu ikke har den kognitive evne til at omstrukturere deres mål, opgive dem eller forklare sig med ord. Det fører til den ene konflikt efter den anden og her er der vigtige pointer at huske på:

• Børnene er aldrig imod os; de handler kun for sig selv!
• Vi kan ikke skåne dem for deres stærke følelser.
• Hele spektret af følelser skal have lov til at eksistere og blive udforsket.
• Voksne bør aldrig gå ind i magtkampe.
• Det handler ikke om trods, for dette ord antyder, at barnet handler bevidst.

Hvorfor opstår de voldsomme nedsmeltninger?

For at forstå, hvad vi som voksne kan gøre, når børn får kraftige nedsmeltninger, er det vigtigt at vide, hvad der udløser dem.

For det første er barnets behov for selvstændighed og selvbestemmelse meget stærkt. Når barnets mål mislykkes, overvælder følelsen barnet hurtigt og voldsomt. Her er det godt at vide, at små børn har meget faste forestillinger om deres mål og endnu ingen mulighed for at finde alternativer. De kan derfor ikke selv finde på en anden løsning, men oplever i stedet en dyb hjælpeløshed.

Og bang – så kommer nedsmeltningen!

Ændring af målsætning kræver høj frustrationstolerance

Vi voksne har en tendens til ofte at afbryde børns planer i løbet af hverdagen. Det betyder, at børn konstant må ændre deres målsætning, hvilket kræver en utrolig høj tolerance for frustration.

Dette er et område, hvor vi som voksne kan være opmærksomme, når barnet ofte får nedsmeltninger. Hvor mange gange om dagen skal barnet ændre det, de egentlig lige ville eller var igang med, hvor ofte bliver det afbrudt? Kan vi skabe flere ja-miljøer, hvor barnet ikke hele tiden hører et nej? Kan vi sørge for, at barnet oplever mindre frustration?

Kan man forhindre nedsmeltninger?

Vi bør hverken forsøge at forhindre eller gøre det til vores mål at undgå nedsmeltninger. Det at lære sine følelser at kende er sundt, vigtigt og helt afgørende for en balanceret opvækst. Som voksne kan vi dog hjælpe børnene med at forstå og håndtere deres følelser ved at være opmærksomme på følgende:

• Vrede er en sund energi, der hjælper os med at sætte grænser. Den er et signal om, at en grænse er blevet overtrådt, og det er essentielt for en sund psyke.
• Når vi bevarer forbindelsen til barnet, viser vi, at vi ser og hører dem, og at vi forstår deres behov. Dette skaber tryghed og imødekommer de vigtigste følelsesmæssige grundbehov.
• Børn kan ikke selv komme ud af deres følelsesmæssige kaos. De har brug for stabil støtte fra voksne og regulering udefra for at lære at regulere sig selv. Dette kaldes også for co-regulering.

Når børn bliver mødt og guidet på denne måde, lærer de med tiden at håndtere frustrationer og udtrykke sig med ord.

Når børns stærke følelser smitter af på os

Som voksne kan vi ofte blive trigget af børns nedsmeltninger og stærke følelser, især hvis vi som børn selv ikke blev mødt eller måske endda blev straffet for vores følelser. En voksen kan ikke co-regulere et barn, hvis deres eget nervesystem er i alarmberedskab. Når vi bliver overvældet af følelser, mister vi også selv adgangen til vores kognitive evner.

Derfor er første regel – ligesom med iltmasken i et fly – altid at regulere sig selv først, inden vi forsøger at hjælpe barnet.

For at kunne regulere os selv, er det vigtigt at reflektere over vores egen barndom og erkende, at den vrede, vi føler, ofte er noget der er ældre end dit barn, der lige har udløst den.

Der findes mange måder at arbejde med selvregulering på, og det er meget individuelt, hvad der virker. Nogle eksempler er:

• Bevidst, dyb og rolig vejrtrækning
• Drikke et glas koldt vand
• Tælle baglæns
• Eller finde andre strategier, der passer til dig

Hvordan fungerer co-regulering?

Som voksne har vi ansvaret for at genoprette kontakten til barnet. Barnet har midlertidigt mistet denne evne og kan endnu ikke tage det ansvar selv. Genoprettelsen sker ved, at vi giver barnet tryghed, støtte og forståelse for dets følelser og adfærd.

Med tålmodighed og indsigt kan vi som voksne:

• Sætte ord på barnets følelser på en alderssvarende måde
• Sætte ord på vores egne følelser
• Give plads og ro
• Tilbyde løsninger eller alternativer
• Give tid
• Bare være til stede
• Udholde og være i situationen sammen med barnet

Ved at navngive følelser og forsigtigt introducere alternativer, kan vi støtte barnet i at udvikle sproglige færdigheder og lære, hvilke andre handlemuligheder der findes.

Dog er det vigtigt ikke at forklare for meget eller føre lange monologer. Da barnets kognitive system ofte er ude af funktion i disse situationer, kan for mange ord faktisk skabe endnu mere frustration.

Der findes ingen universalløsning

Hvert eneste barn er unikt og har brug for en individuelt tilpasset støtte til at håndtere sine stærke følelser. Derfor findes der ingen opskrift eller løsning, der virker for alle. De mange råd fra bøger og sociale medier kan give inspiration, men de risikerer også at overvælde eller demotivere os som forældre.

Hvad så?

Når vi forstår vores barn bedre – dets udvikling, personlighed og behov – bliver det muligt at finde de løsninger og strategier, der fungerer bedst for netop dette barn og denne familie.

Hvis det er svært, eller hvis udfordringerne bliver ved med at dukke op, kan det være en stor hjælp at få en individuel vurdering af familiens situation og få støtte til at skabe forandring.

Du er altid velkommen til at kontakte mig.

De kærligste hilsener, 

Kaia 💛